Autisme og Coronavirus: 20 gode råd

Autisme og Coronavirus: 20 gode råd

Børn, unge og voksne med autisme, ADHD og andre vanskeligheder samt deres familier er ekstra udsatte i disse tider pga. den nuværende nedlukning af skoler, aktivitetstilbud m.m. De risikerer yderligere belastning pga. af tab af hverdagsrutiner og mulighed for aktiviteter uden for hjemmet. Dette i en hverdag der for mange i forvejen er yderst presset.

Som fagpersoner er det ekstra vigtigt, at vi i disse tider kreativt forsøger at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte de mennesker, vi har kendskab til – også selv om det er på distance/online. Der skal ydes ekstra hjælp til at etablere en ny midlertidig hverdag og struktur med indhold, variation og formål. Hvert lille konkret eller kreativt input til et barn, ung, voksen eller familien (herunder også søskende) kan være en vigtig støtte. Om ikke andet for at skabe oplevelsen af, at man ikke er overladt til sig selv med uoverskueligt mange timer, der nu skal fyldes ud. 

Den belgiske autisme-ekspert Peter Vermeulen har d. 16. marts 2020 skrevet om 20 gode råd i forhold til at støtte mennesker med autisme og deres familier igennem den udfordrende tid med coronakrise. Jeg har med tilladelse fra Peter oversat hans artikel til dansk, da jeg tænker mange i Danmark også kan have gavn af hans råd. 

Husk at som så mange andre gode råd til mennesker med autisme, kan alle vi andre i alle aldre og afstøbninger også have gavn af nogle af de råd (og nej man behøver ikke at have autisme for at kunne profitere). Mange oplever at føle stor bekymring, at blive ængstelig eller så opslugt af krisen, at det kan være svært at koncentrere sig eller prioritere andre mere gavnlige gøremål. Derfor kan vi nok alle finde 1-2 råd, vi også kan inspireres af. Jeg kan i hvert fald hurtigt finde et par stykker til mig selv. Så om lidt går jeg en tur i det gode vejr. 

 

Peter Vermeulens 20 gode råd i forkortet form:

  1. Perspektivér og nuancér situationen og begræns information om pandemien. 
  2. Tag kontrol over informationsstrømmen.
  3. Afsæt et bestemt tidspunkt til at besvare dit barns spørgsmål; gør det kort og konkret. 
  4. Lav korte og tydelige forklaringer om coronavirussen COVID-19 fx ved brug af Sociale Historier.
  5. Brug et neutralt sprog.
  6. Lav et aftenritual, hvor I finder 3 positive ting fra dagen.
  7. Planlæg og afgræns ’bekymringstid’.
  8. Instruer dit barn i at ”Vaske hænder” for eksempel med brug af denne video fra John Hopkins Medicine og WHO: this one 
  9. Brug sjove instruktionsvideoer til dit barn. Her er der  inspiration fra det britiske sundhedsministerium NHS: “How to wash your hands song” og coughing and sneezing etiquette.
  10.  Hvis dit barn er meget logisk orienteret, kan du benytte den mere videnskabelig video fra Mythbusters om, hvorfor man skal ”nyse i ærmet”: this video 
  11. Du kan også gøre brug af WHO’s visuelle vejviser mht. at vaske hænder: visual roadmap for hand washing
  12. Bibehold så vidt muligt fokus på de daglige rutiner: det er rart med forudsigelige milepæle i en ny hverdag.
  13. Lav et dagsskema med et konkret og visuelt overblik med mulighed for variation. 
  14. Bed skolen om at give online skoleopgaver.
  15. Tænk læring bredt: Foretag noget, der er sjovt og giver et umiddelbart resultat såsom at lave mad, skrive hilsner til familien m.m.
  16. Find områder, hvor dit barn også kan lære dig noget, fx om gaming el. sociale medier.
  17. Dyrk yoga, mindfulness el. andre afslapningsøvelser. Der er masser af videoer på Youtube.
  18. Prøv at komme ud i dagslys og motionere fx gå eller cykle en tur (selvfølgelig med 1,5-2 meters afstand til andre mennesker).
  19. Lav aktiviteter, der kan glæde eller hjælpe andre. Giv følelsen af at man kan være med til at gøre en forskel for andre.
  20. Som voksen med autisme har du masser af evner andre kan få brug for, fx kan du lave en quiz m.m., som andre kan have god brug af.

Download og læs hele artiklen oversat til dansk her

Link til den oprindelige artikel på engelsk her

Link til Peter Vermeulens hjemmeside her